FC Nordsjælland havde muligheden for at stikke lidt af fra den tætte midtertabel, da de søndag aften fik besøg af OB.
Og det startede godt.
Farum-klubben førte 1-0 ved pausen, og de havde også spil og chancer til mere.
I anden halvleg vendte billedet. OB scorede fire gange, og så måtte FCN tage tomhændet hjem.
I midtugen havde Tobias Salquist og FCN været i aktion i pokalen, hvor de over 120 minutter sendte Brøndby ud. Den lange kamp vil de dog på ingen måder bruge som en form for undskyldning for den anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det siger Salquist til Bold.
- Slet ikke. Det skal vi kunne, og det har aldrig været et emne, siger han kortfattet.
FCN var desuden også uden Mark Brink og Noah Markmann til opgøret. Heller ikke det gemmer de sig bag.
Det gør cheftræner Jens Fønsskov Olsen klart.
- Det skal ikke være en undskyldning.
- De spillere, der er på banen, skal være dygtige nok til at løse det, og det var vi ikke. Hverken som hold eller individuelt i dag.
Og generelt skjuler FCN-træneren ikke, at præstationen ikke levede op til forventningerne.
- Det er selvfølgelig en stor skuffelse for os og et lille setback efter en rigtig god periode.
- Vi får lagt lidt pres på os selv. Vi vil gerne i top-seks, og det skulle vi have skubbet på for i dag med en sejr, men det fik vi ikke.
- Så må vi finde de point et andet sted, siger han afslutningsvist.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























