- Det lyder som et stort navn, hvis man kunne få ham til FC Nordsjælland. Det tror jeg måske, at der kommer noget mere om i morgen.
Sådan lød det fra FCN's fodbolddirektør, Alexander Riget, til Viaplay inden søndagens kamp mod Sønderjyske Fodbold om den mulige tilgang af Ola Solbakken.
AS Roma-spilleren er den seneste uge blevet rygtet til FC Nordsjælland, og lørdag aften blev han meldt på plads i Farum-klubben.
Handlen er dog ikke officiel endnu. Det kunne FCN ellers godt have brugt søndag, hvor skarpheden manglede i front og Nordsjælland led et 2-3-nederlag.
Cheftræner, Jens Fønsskov Olsen, blev efter kampen forholdt, hvad den profilerede normand vil kunne bidrage med, såfremt han formentlig skifter til FCN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Træneren ville dog ikke ud med det store endnu, men hilser en tilgang af Ola Solbakken velkommen.
- Det lyder da som en god ide.
- Det lyder som en god ide, som jeg vil tage godt imod, hvis det er tilfældet, siger FCN-træneren til Bold.
En udvikling i sagen får vi nok mandag, som Alexander Riget løftede sløret for.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga





































