3F Superliga -Fenger: Der er stadig dialog med Randers
2016-12-04 12:08:03
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Fenger: Der er stadig dialog med Randers

Anfører Mads Fenger er usikker på sin fremtid og holder alle døre åbne. Dialogen med Randers FC fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kamprekordholder og anfører Mads Fenger har kontraktudløb til sommer, og forsvarsspilleren har flere gange ytret ambitioner om at komme til udlandet og prøve talentet af.

Lørdag kunne han på tætteste hold oplevede FC Københavns anfører Thomas Delaney tage afsked med sit hjemmepublikum inden vinterskiftet til Werder Bremen, og spørgsmålet er om Fenger skal tage afsked med de kronjyske fans næste søndag mod Esbjerg.

- Det ved jeg ikke om jeg skal. Vi må se, hvad der sker, siger Fenger til bold.dk og tilføjer:
Jeg har et halvt år tilbage af min kontrakt, men ingen ved jo, hvad der sker i januar, så lige nu kan jeg ikke sige så meget.

Selvom pilen peger mod udlandet er der stadig dialog med Randers.

- Man skal aldrig sige aldrig. Jeg har haft dialog med klubben i et godt stykke tid efterhånden, og vi snakker stadig. Vi må se, hvad der sker. Men jeg ved ikke rigtigt så meget. Jeg lader min agent om at håndtere det.

- Jeg har altid sagt, at det optimale vil være, hvis Randers FC får noget ud af at sælge mig. Hvis det skal være tilfældet skal de sælge mig nu her, siger Fenger, men erkender, at også en model, hvor han forlænger og samtidigt får lovning på et salg til for eksempel sommer har været på bordet:

- Ja, vi har snakket om diverse muligheder. Men derudover har jeg ikke så meget at sige om det, siger kaptajnen.

26-årige Fenger har tidligere stillet sig meget tvivlende over for at skifte til en anden dansk klub.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce