Feyenoords fans er nok ikke velkomne lige foreløbigt i den østrigske by Graz efter deres seneste besøg.
i slutningen af oktober spillede Feyenoord på udebane i Graz, og her forlod fansne et fuldstændig ødelagt udebaneafsnit.
- Vi anslår skaderne til et beløb på mellem 250 og 300.000 euro, siger Gerald Pototschnig fra Stadion Graz Liebenau til hollandske Rijnmond, som kunne udarbejde regningen efter to uger.
Toiletter og håndvaske blev revet ud af væggen og smadret. Vandrørene sprang, og vandet strømmede derefter gennem hele bygningen.
Det gik ud over et fitnessrum, en del af tribunen til ishallen og isgulvet i den lille isbane, som alt sammen blev beskadiget af vandet.
Også udskænkningsstederne led skade.
Da tilhængerne rasede efter kampen, besluttede de to kvindelige ansatte at sænke skodderne.
- Tilhængerne smadrede derefter skodderne med karatespark, fortsætter Pototschnig.
- Af frygt gemte de to kvinder sig i et skab, mens tilhængerne ødelagde alt. I skabet blev damerne også ramt af den peberspray, som politiet sprøjtede mod oprørerne. De frygtede virkelig for deres liv.
- Vi har aldrig oplevet noget lignende
- Vi er stadig i chok. Vi har aldrig oplevet dette. Denne form for vold er uforståelig. Det virkede som om, at de ville rive hele stadion ned.
Feyenoord tabte kampen 0-1, men avancerede stadig fra gruppen sammen med danske FC Midtjylland.
Feyenoord endte med at tage gruppens førsteplads og indtræder derfor først i ottendedelsfinalerne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Feyenoord
Sturm Graz
Europa League


























