Julián Carranza fandt aldrig melodien hos Leicester.
Den 25-årige argentiner befandt sig i Championship-klubben på en lejeaftale fra Feyenoord, men denne er nu blevet afbrudt et halvt år før tid.
Således skriver Leicester på sin hjemmeside, at Carranza er blevet kaldt tilbage til Holland.
Angriberen nåede blot ni kampe for Martí Cifuentes’ mandskab, og her diskede han ikke op med hverken scoringer eller oplæg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Carranza fik da også blot 35 minutters spilletid per kamp i gennemsnit, og nu skal han forsøge at komme op på hesten igen.
Det bliver i konkurrence med danske Casper Tengstedt, som også spiller for Feyenoord.
Julián Carranza rykkede til Æresdivisionen fra Philadelphia Union i sommeren 2024, men indtil videre har han ikke slået igennem med sølle fem mål på 30 kampe.


Leicester
Feyenoord
Æresdivisionen



































