FIFA: Blatter og co. stjal halv milliard
2016-06-03 15:28:50
Foto: Getty Images

FIFA: Blatter og co. stjal halv milliard

Ifølge FIFA har d’herrer Sepp Blatter, Jerome Valcke og Markus Kattner stjålet mere end en halv milliarder kroner fra kassen gennem de sidste fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skandalen ruller i FIFA, og des flere oplysninger der kommer på bordet, des mere ildelugtende bliver hele affæren. Fredag offentliggjorde FIFA nye data.

Advokaten der kører den interne sag mod FIFA’s tidligere topfolk melder at Sepp Blatter, Jerome Valcke og Markus Kattner samlet har stjålet over en halv milliard kroner alene gennem de seneste fem år.

- Beviserne indikerer at der var en koordineret indsats blandt tre tidligere topledere i FIFA for at berige dem selv gennem årlige lønstigninger, VM-bonusser og andre bonusser til i alt mere end 530 millioner kroner - alene i de sidste fem år, siger advokaten Bill Burck ifølge FIFA’s hjemmeside.

FIFA har bortvist alle tre, og Blatter og Valcke er blevet udelukket fra fodbolden i en årrække.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce