Premier League -FIFA straffer Chelsea med transferforbud
2019-02-22 10:42:05
Foto: Getty Images

FIFA straffer Chelsea med transferforbud

FIFA's disciplinærkomite straffer Chelsea i forbindelse med handel med spillere under 18 år. Klubben må ikke hente spillere i de kommende to transfervinduer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Chelsea må ikke hente spillere til klubben i de to kommende transfervinduer.

FIFA's disciplinærkomite har besluttet at tildele Premier League-klubben straffen, da det vurderes, at Chelsea har overtrådt regler i forbindelse med handler og registreringer af spillere på under 18 år. Det skriver FIFA i en meddelelse. 

Ifølge FIFA har Chelsea overtrådt reglerne i 29 tilfælde, og klubben er blevet tildelt en bøde, der i alt løber op i cirka 3,9 millioner kroner.

FIFA har givet Chelsea 90 dage til at rette sig efter FIFA's regler på området. 

Chelsea kan appellere beslutningen.

Annonce

50 kommentarer

Se kommentarer
Annonce