SønderjyskE spillede torsdag testkamp mod 1. divisionsklubben FC Fredericia, og sønderjyderne stillede stærkt fra start med blandt andre Marc Dal Hende, Anders K. Jacobsen og Pierre Kanstrup.
Fredericia kom foran efter et kvarters tid via et straffespark, som Agon Mucolli omsatte til 1-0.
Bare få minutter senere fik SønderjyskE så straffespark, men her snuppede Fredericia-keeper Elias Olafsson forsøget fra Anders K. Jacobsen.
Kort før pausen var det tredje straffespark så en realitet, og her omsatte Peter Christiansen for SønderjyskE. 1-1 var derfor stillingen ved pausen.
Efter en time bragte Fredericia sig i front, da Andreas Oggesen på en omstilling bankede kuglen ind til 2-1, inden Andreas Eriksen udlignede til 2-2 kort efter.
Med 20 minutter igen sparkede Anders Holvad kuglen ind efter et fint gennemspillet Fredericia-angreb, og så stod det 3-2 til Fredericia.
Holvad brændte til gengæld kampens fjerde straffespark kort før tid, og derved endte det hele 3-2 til FC Fredericia.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
FC Fredericia
3F Superliga
Betinia Liga
Træningskampe































