2026-06-11 13:02:00

Flere danske debutanter til U19-EM: Spændende med Pimpong

Landstræner Mads Lyng har udtaget flere nye spillere for Danmark til U19-EM. Det er blandt andre Malik Pimpong fra FC Midtjylland, som landstræneren glæder sig til at se i aktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 20. jun

FCM

vs

LIL

Danmark er klar til U19-EM, men det har ikke været nemt for landstræner Mads Lyng at udtage sin trup.

Flere af U19-landsholdets profiler har ikke fået lov til at tage med til slutrunden i Wales, da turneringen ligger uden for den officielle termin. Klubberne behøver derfor ikke at frigive deres spillere.

Det har Brøndby IF og FC København blandt andet udnyttet ved at blokere Jacob Ambæk og Oliver Højers tur til EM.

Landstræner Mads Lyng har været nødt til at være kreativ, da han skulle udtage sin trup, og derfor er der blandt andet blevet udtaget flere nye spillere.

Det drejer sig om Malik Pimpong fra FC Midtjylland, Mikkel Kupijbida fra AC Horsens, Emil Monrad fra Viborg FF og Julius Lucena fra Esbjerg, som er årgang 2008.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U19 -Flere danske debutanter til U19-EM: Spændende med Pimpong
Foto: FC Midtjylland

Det fortæller Lyng til Bold.

- Vi har taget fire U18-landsholdsspillere med. Det kan være svært at fremhæve nogen frem for andre. Men nogle af dem, der ikke har været med under mig før, er blandt andet Malik Pimpong fra FC Midtjylland.

- Han er topscorer i U19-ligaen som førsteårs U19-spiller. Han har en flot fysisk pakke og arbejder hårdt, mens han har bevist, at han kan score mål.

- Jeg er spændt på at se ham, nu hvor han bliver taget op på niveauet over rent aldersmæssigt. Nu skal han møde nogle af verdens bedste spillere i årgangen over sin egen. Det bliver rigtig spændende at se, siger Mads Lyng til Bold.

På U18-landsholdet scorede Pimpong seks mål i 11 kampe, mens han for U17-landsholdet leverede fem mål i 13 kampe.

Landstræneren vil dog også gerne fremhæve en anden spiller, som ved U19-EM kan få debut for Danmark.

- Der er en spiller i årgang 07, som ikke har været med før. Det er William Kirk fra Silkeborg, som under Kent Nielsen i det sidste halve år har fået rigtig meget spilletid i Superligaen.

- Ham er jeg rigtig glad for at vi også får med nu her, så jeg kan få hans kvaliteter ind på holdet. Han er en dygtig midtbanespiller, der har mange facetter i spillet i den offensive del, lyder det fra landstræneren.

Alexander Drexel fra Esbjerg er også en af de nye spillere, som kan få debut for Danmark ved U19-EM.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 20. jun

FCM

vs

LIL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce