


5-1 over AaB, 3-1 over B.93 og nu 3-0 mod Hobro.
Aarhus Fremad er inde i en fremragende stime, og det resulterer i en aktuel tredjeplads i en tæt Betinia Liga med 15 point for 10 kampe.
Magnus Kaastrup åbnede ballet på direkte frispark efter bare fire minutters spil, og fordi Hobro i den anden ende manglende skarphed i sine afslutninger, kunne Aarhus Fremad fordoble midtvejs i første halvleg.
Her begik Lukas Klitten straffespark, og så sendte Mathias Kubel værterne på 2-0 fra de 11 meter.
Hobro var ganske godt med og havde en del chancer, men gang på gang svigtede præcisionen.
Derfor blev det helt grimt for Hobro med 20 minutter igen, hvor Kasper Andersen scorede til 3-0 efter flot forarbejde af Kubel.

Hobro
Aarhus Fremad
Betinia Liga


































