2024-02-14 08:00:00

Forårets profil: 10 ud af 12 peger på FCK eller Brøndby

Hvem bliver forårets profil i 3F Superligaen? Det gætter en spiller fra hver klub på her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første ottendedelsfinale

FT

FCK

1 - 3

MCI

3F Superligaen er tilbage lige om lidt, og det markerer Bold traditionen tro med en række spådomme fra hovedpersonerne.

En profil fra de 12 Superliga-klubber kommer med deres bud, og i dag handler det om, hvem der bliver forårets profil.

Det er værd at bemærke, at spillerne har fået det benspænd, at de ikke har haft lov til at pege på en holdkammerat.

Se alle repræsentanternes bud herunder.

Jesper Hansen, AGF
- Fordi jeg ikke har valgt Vallys som topscorer, så giver jeg ham den her. Han fortsætter det gode spil, og han bliver også forårets profil.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Forårets profil: 10 ud af 12 peger på FCK eller Brøndby
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Filip Djukic, Hvidovre
- Jeg tror, at Viktor Claesson bliver forårets profil. Han kan lidt af det hele og deltager i meget af FCK’s spil, hvor han også er farlig. Han kommer til at blive meget involveret. Han er sindssyg vigtig. Han er en af de bedste spillere i Superligaen.  

Magnus Jensen, Lyngby
- Det bliver Nicolai Vallys. Han er fantastisk irriterende til at komme sent ind i feltet, og han er måske den bedste spiller i Superligaen, men han er også en af dem, der arbejder hårdest. Det er svært at pege på noget, som han ikke er rigtig god til. 

Oliver Villadsen, FCN
- Nicolai Vallys.

Oliver Bundgaard, Viborg FF
- Jeg tror, at det bliver Elias Achouri. Han er en vanvittig dygtig dribler og har også et virkelig godt spark. Han kommer til at gøre rigtig ondt på modstanderne, så jeg tror, han bliver en profil i foråret. 

Christian Sørensen, FCK
- Jeg siger Renato Junior fra Viborg. Han er en spændende angriber, og han havde vist spændende ting, inden han fik rødt kort mod AGF. Han har en god pakke og er et godt sted, så hvis Jakob Poulsen kan få sat ham i scene, kan han blive en spændende profil. 

Bjørn Paulsen, OB
- Mohamed Elyounoussi har set stærk ud, og han lavede tre kasser mod Elfsborg i en testkamp. Han er ved at være integreret på holdet, og jeg tror, han bliver rigtig farlig for FCK. 

Anders Klynge, Silkeborg
- Mohamed Elyounoussi.

Aral Simsir, FCM
- Det kunne godt være Rasmus Falk. Han er en pisselækker spiller, og jeg synes, han er så god både teknisk og på grund af det blik, han har for spillet. 

Mads Enggård, Randers
- Achouri fra FCK. Jeg har spillet mod ham en del gange, og han har nogle ekstremt hurtige fødder. Han er bomstærk, og jeg tror, han kommer til at klare sig rigtig fint. 

Oliver Provstgaard, Vejle
- Jeg tror, at det bliver Rasmus Falk. Personligt synes jeg, at han er den bedste spiller i ligaen, og han har præsteret rigtig godt i efteråret. Jeg tror, at de endnu en gang stepper up, når de store kampe skal spilles i slutningen af sæsonen.

Jacob Rasmussen, Brøndby
- Jeg siger Christian Rasmussen fra FC Nordsjælland. Jeg kan godt lide ham, og han virker som en god spiller. Jeg har spillet mod ham en gang, og han var meget nærgående med en god råstyrke. Han var god en-mod-en, og han kan lidt med begge ben. Hvis han bare kan putte den lidt i kassen, skal det nok gå okay. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første ottendedelsfinale

FT

FCK

1 - 3

MCI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce