Nottingham Forest har været aktive i transfervinduet.
Klubben skal spille Europa League i den kommende sæson og har allerede hentet spillere som Omari Hutchinson, James McAtee og Dan Ndoye.
Det ser dog ikke ud til, at Forest er færdige med at handle.
Ifølge italienske La Gazetta dello Sport skulle klubben være tæt på lukke en aftale, der sender den brasilianske midtbanespiller Douglas Luiz fra Juventus til Nottingham Forest.
Douglas Luiz blev sidste sommer hentet dyrt til Juventus, men den 27-årige brasilianer har siden skiftet haft svært ved for alvor at slå igennem i Italien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor melder avisen, at Douglas Luiz selv skulle være opsat på et skifte tilbage til Premier League, hvor Nottingham Forest skulle være klar til at købe midtbanespilleren. La Gazetta dello Sport melder intet om en mulig købspris, men Juventus skulle være meget interesseret i at sende Douglas Luiz videre.
Douglas Luiz spillede 27 kampe for Juventus i den seneste sæson.
Han har kontrakt i Juventus til sommeren 2029.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Nottingham Forest
Juventus
Premier League






































