



Ange Postecoglou har fået en forfærdelig start som manager for Nottingham Forest.
Lørdag tabte hans tropper 3-0 til Chelsea i egen hule, hvilket betyder, at manageren er uden sejr i sine første otte kampe i spidsen for Nottingham Forest.
Det startede ellers godt for værterne, som var farligst efter 20 minutter, men Gibbs White misbrugte en kæmpe mulighed.
Kort før pausen burde Andrey Santos have bragt Chelsea foran, men den unge offensivspiller sendte bolden forbi mål.
Chelsea-manager Enzo Maresca, der afsonede karantæne og derfor sad på tribunen, foretog tre ændringer i pausen - og det gav pote.
Gæsterne satte sig på spillet, og efter 49 minutter kom de foran.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pedro Neto sendte et perfekt indlæg ind i panden på 19-årige Josh Acheampong, som scorede sit første mål for Chelsea.
Blot tre minutter efter kom Chelsea foran 3-0, da Neto hamrede et frispark i kassen.
Med syv minutter tilbage af kampen blev det værre for værterne. Reece James kom først på en retur og sendte Chelsea foran 3-0.
Chelseas Malo Gusto dummede sig kort før tid, da han fik sit andet gule kort.
3-0-resultatet betyder, at Chelsea indtager fjerdepladsen i Premier League, mens Nottingham Forest er nummer 17.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Chelsea
Nottingham Forest
Premier League





































