


22 kampe uden et eneste nederlag.
Det er status for PSV i denne sæson, hvor holdet endnu har til gode at tabe i ligaen.
Det blev der heller ikke lavet om på fredag, da Heracles kom forbi Philips Stadion i Eindhoven.
Lettere for gæsterne blev det ikke at bryde den imponerende PSV-stime, da holdets angriber Bryan Limbombe allerede efter 12 minutter fik direkte rødt for voldsom tackling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Seks minutter senere kunne Luuk de Jong så pande værterne i front, da han kom højest på et frisparksindlæg.
I anden halvleg lukkede Oscar Boscagli festen, da han blev spillet fri i Heracles-feltet og sikkert lagde bolden i mål til 2-0, som blev kampens slutresultat.
Med 2-0-sejren indtager PSV på suveræn vis førstepladsen med 62 point efter 22 kampe. Det er 13 point mere end Feyenoord på andenpladsen, som dog har en kamp i hånden.

PSV Eindhoven
Heracles
Æresdivisionen



























