AB Tårnby -Fra seriebold til USA-eventyr: Bliver professionelt
2022-07-26 15:10:01
Foto: FC Roskilde

Fra seriebold til USA-eventyr: Bliver professionelt

Patrick Szankowski spillede DS-fodbold for AB Tårnby i den seneste sæson, men nu tager han til USA for at spille for Evansville Purple Aces, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

DAL

0 - 1

ABT

I den seneste sæson kæmpede 20-årige Patrick Szankowski med AB Tårnby om at rykke op i 3. division, og det lykkedes med bravur.  

Nu venter der et stort eventyr for Szankowski, da han vælger at drage om på den anden side af jordkloden.  

Den unge forsvarsspiller skal nemlig gå på University of Evansville i Indiana og spille for Evansville Purple Aces i den bedste collegerække.  

Szankowski siger til bold.dk, at han allerede begyndte at tænke på et amerikanske eventyr for år tilbage.  

Han har store forventninger til opholdet, da han bliver en del af et professionelt miljø.

- Mine forventninger er, at jeg kommer over til et rigtig professionelt miljø, fordi der blev skudt så mange penge ind i sporten i USA både til faciliteter, tøj, trænere og scholarships til spillere. 

- Jeg forventer, at jeg kommer over til et professionelt miljø, og i USA er der også super meget prestige for de forskellige skoler at klare det rigtig godt atletisk i forskellige sportsgrene, fordi så kan skolerne nå endnu mere popularitet ved at vinde turneringer og kampe.  

- Det er også en af de ting, som har gjort, at jeg vil tage til USA, fordi de har et super professionelt i og omkring sporten. De tilrettelægger lige præcis, hvordan man vil have sin uddannelse kombineret med at spille fodbold på et rigtig højt niveau, siger Patrick Szankowski til bold.dk.  

Forventer højt niveau

Han skal læse en bachelor på universitetet i fire år, og det tidligere Roskilde-talent tror, at han kommer til at møde et højt niveau i USA.  

- Jeg forventer et rigtig højt niveau, fordi der er både spillere fra hele Europa samt amerikanere. Fodbold er en voksende sport i USA, så jeg forventer, at man kommer op på et højt niveau. 

- Jeg ved også, at vi skal spille mod nogle af de rigtig store skoler. Det bliver helt sikkert en udfordring, som man skal tage op, siger Patrick Szankowski til bold.dk.

Patrick Szankowski, der kan spille alle pladser i forsvaret, blev kåret som årets talent i FC Roskilde som andenårs-U17, og i den seneste sæson blev det til ti kampe for AB Tårnby i Danmarksserien.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

DAL

0 - 1

ABT

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce