2023-08-24 14:30:51

Fransk landstræner nægter at kalde Mendy uaktuel

Didier Deschamps kan ikke se, hvorfor Benjamin Mendy skulle være uaktuel for det franske landshold, selv om han ikke er på vej tilbage i øjeblikket.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

FT

LOR

4 - 1

LIL

Benjamin Mendy er skiftet til franske Lorient, efter at han blev frikendt for voldtægssager.

Tidligere har den franske back spillet 10 landskampe for Frankrig, og måske ender han med at vende tilbage, hvis han får succes i sin nye klub.

Den franske landstræner Didier Deschamp siger i hvert fald, at Mendy godt kan blive udtaget på trods af sagerne, selv om det ikke er på tale i øjeblikket.

- Generelt er vold mod kvinder, ligesom alle andre former for vold for den sags skyld, utålelig og uacceptabel. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Fransk landstræner nægter at kalde Mendy uaktuel
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det skal naturligvis bekæmpes, dømmes og fordømmes, hvis det er nødvendigt. Med hensyn til Benjamin vil jeg holde mig til fakta. Der blev indgivet en klage, han blev varetægtsfængslet, de engelske myndigheder undersøgte sagen, han blev fundet ikke-skyldig og blev derfor frikendt.

- Mediedomstolen havde allerede dømt ham, men retsafgørelser er bindende for os, og jeg mener, at vi skal respektere dem og ikke kommentere på dem. Benjamin har ikke været i stand til at spille i to år, og han ønsker at genoptage sin karriere i Lorient. 

- Fra det øjeblik, hvor retten fandt ham uskyldig, kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle betragte ham som uaktuel, selvom hans tilbagevenden ikke er på dagsordenen, siger den franske landstræner til L'Équipe ifølge French Football Weekly.

29-årige Mendy har endnu ikke fået debut for Lorient. Tidligere har backen spillet 75 kampe for Manchester City.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

FT

LOR

4 - 1

LIL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce