2025-05-10 00:13:36

Fredericia-boss kunne ikke fokusere på egen kamp

Det var svært for Fredericias cheftræner, Michael Hansen, at koncentrere sig i de døende minutter af fredagens afgørende opgør mod Hvidovre. En anden kamp var lige så vigtig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Fredericia
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

ACH

0 - 3

FCF

Alt blev afgjort på fire minutter.

Det var i et tidsrum på under fem minutter, at OB havde gjort det umulige og vendt et 2-0-resultat til 2-2 mod Horsens. Et slutresultat der betød, at FC Fredericia for første gang i klubbens historie kunne rykke op i 3F Superligaen.

Derfor var det svært for Fredericias cheftræner, Michael Hansen, at fokusere på egen kamp mod Hvidovre, som de på daværende tidspunkt førte med 5-1.

- Ved stillingen 5-1 i vores kamp stod der stadig 2-0 i Horsens. Så tænkte jeg, at oprykningen ikke kom i dag.

- Men lige pludselig kom målet til 2-1.

- De sidste fem minutter gik jeg derfor mere rundt for mig selv eller kiggede på en skærm, end jeg guidede spillerne. Det klarede de selv derinde, fortalte Michael Hansen til Bold og resten af den fremmødte presse efter oprykningen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Fredericia-boss kunne ikke fokusere på egen kamp
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den garvede cheftræner havde dog ikke kun sine egne spillere at takke for det, han selv mener var en af hans største bedrifter som træner. Han takkede også fynboerne fra OB.

- OB hjalp os med, at vi kunne fejre oprykningen i dag.

Alligevel fremhævede Hansen Fredericias egen kollektive præstation som værende den bærende faktor i deres oprykning.

- Vi lavede vores arbejde selv, og det var det, som det handlede om for os.

- Vi vandt, og vi vandt komfortabelt, og spillede en virkelig flot anden halvleg.

Michael Hansen har stået i spidsen for Fredericia i fem år. Nu skal han i det sidste år af sin nuværende kontrakt tørne sammen med de helt store drenge i Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

ACH

0 - 3

FCF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce