Oprykkerholdet SC Freiburg har haft en flot sæson, hvor holdet sluttede på syvendepladsen og dermed akkurat missede de europæiske pladser.
Anfører Julian Schuster har efterhånden været i klubben siden 2008, hvor han kom til fra Stuttgart. Selvom det i denne sæson kun blev til 14 optrædener for den 32-årige midtbanespiller, har Freiburg nu forlænget med klubmanden i endnu et år.
- Julian har både på og udenfor banen haft en stor andel i vores flotte sæson. Vi er glade for, at vi fortsat kan råde over Julians sportslige og menneskelige kvaliteter, siger Freiburgs sportsdirektør Jochen Saier til klubbens hjemmeside.
Schuster har spillet 230 kampe for Freiburg og har scoret 20 mål.



Freiburg
Bundesliga































