Frem må sande, at den står på 3. divisionsfodbold til næste sæson.
I den forbindelse bliver det med en anden cheftræner ved roret. Christoffer Balle har styret tropperne i foråret, men han bliver via en omstrukturering den nye Head of Development i divisionsklubben.
Frank Barkler, der er direktør i Frem ApS, glæder sig over, at Balle har valgt at blive.
- Vi er glade for at kunne fastholde Christoffer Balle i klubben. Trods interessante tilbud fra andre klubber er hans hjerte så blåt og rødt, at han hellere vil bruge sin store faglighed på at udvikle klubben på længere sigt.
- Det er et stærkt set-up med god energi, og det er dejligt at arbejde sammen med dem, siger han til klubbens hjemmeside.
Klubben skriver, at der er dialog med flere kandidater til jobbet.
- Sportsudvalget har allerede igangværende dialog med flere kvalificerede kandidater til stillingen som cheftræner. Vi forventer at kunne offentliggøre vores nye cheftræner inden for den nærmeste fremtid.
Balle overtog cheftrænerposten i december 2022.
Frem er næstsidst i 2. division.


BK Frem
CampoBet 2. division


































