Bosniske Faris Zubanovic kom til Fremad Amager for godt et års tid siden, men nu rykker frontløberen videre.
Fredag meddeler 1. divisionsklubben nemlig, at man er nået til enighed med Tuzlaspor fra den næstbedste tyrkiske række om en handel.
- Jeg er rigtig glad og stolt over at have optrådt for Fremad Amager. Det var min første klub på seniorniveau. Det har været fantastisk at være en del af en klub med så mange gode mennesker, og jeg har lært meget bare på et år.
- Jeg fik den her mulighed med et skifte til Tyrkiet, hvor jeg også har boet tidligere i mit liv. Jeg vil gerne takke alle for en rigtig god oplevelse og ønsker Fremad Amager alt det bedste fremover, siger Faris Zubanovic til Fremad Amagers hjemmeside.
Faris Zubanovic havde svært ved at få spilletid i Fremad Amager og fik derfor lov at kigge sig om efter andre muligheder, hvilket altså nu har ført et klubskifte med sig.


Fremad Amager
1. Lig
Tuzlaspor




























