2024-04-17 09:03:01

Fremad Amager tilknytter ny assistenttræner

Fremad Amager oplyser, at klubben har tilknyttet Benjamin Chor som ny assistent for cheftræner Christian Iversen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 24. runde

FT

FAM

2 - 1

FA2

Fremad Amager meddelte i marts, at Christian Iversen var ny cheftræner som afløser for Carit Falch, der er sygemeldt efter et ildebefindende.

Nu tilføjer 2. divisionsklubben en assistent for Iversen i form af Benjamin Chor, der senest har været ungdomstræner i Bodø/Glimt.

Benjamin Chor kender Christian Iversen fra tidligere, og cheftræneren glæder sig over at få en hjælpende hånd i det daglige arbejde.

- Jeg er rigtig glad for at Benjamin har sagt ja til at træde ind i trænergruppen. Udover sin faglighed, så kommer han til at bidrage med sit gode humør og sin positive måde at møde andre mennesker, siger Christian Iversen.

- Med tilknytningen af Benjamin giver det os samtidig mulighed for at kunne lægge endnu mere energi og tid i, at skubbe på udviklingen hos de mange talentfulde spillere som vi har i truppen, gennem specifik og individuel træning.

Fremad Amager har i forvejen Fabio Mazzone som assistenttræner.

Bold har de seneste måneder beskrevet et yderst betændt forhold mellem Carit Falch og spillertruppen, hvor spillere har søgt psykologhjælp på grund af det betændte arbejdsklima i klubben - læs mere om det her.

Fremad Amager oplyser samtidig, at den fysiske træner Nikolaj Koefod er stoppet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 24. runde

FT

FAM

2 - 1

FA2

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce