International -Frendrup rokeret rundt i Genoa: Jeg tog en tur
2022-03-27 13:30:32
Foto: Genoa

Frendrup rokeret rundt i Genoa: Jeg tog en tur

Morten Frendrup nåede i én og samme kamp at spille højreback, midtbane og venstre wingback. U21-landsholdsspilleren giver i et interview med bold.dk sine tanker om at spille på nye positioner i Genoa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

BEL

En halvleg som højreback,  et kvarter på midtbanen og og resten af kampen på venstre wingback.

U21-landsholdsspilleren Morten Frendrup er halvanden måned efter sit skifte kommet ind i varmen i Genoa, men rollen er en anden, end den var i Brøndby IF.

I sin debut spillede han samtlige minutter på højreback, og i den efterfølgende kamp blev han kastet rundt på tre forskellige positioner i løbet af opgøret. 

- Jeg startede på højreback og fik en fin start, men så fik vi et rødt kort, og så ville træneren gerne have mig op på midtbanen i pausen, siger han og fortsætter.

- Det gjorde jeg så, men efter et kvarters spil, ville træneren spille med fem i bagkæden, og så røg jeg over på venstre wingback. Så jeg tog lige en tur der, siger han til bold.dk.

Frendrup forklarer, at det for ham er næsten ligegyldigt, hvilken position han spiller lige nu, så længe han får minutter i benene.

- For mig handler det lige nu om at spille, og så betyder det ikke så meget, hvor på banen det er, siger han.

Vil udvikle ny spidskompetence

Selvom Frendrup måske skal vænne sig til at blive brugt som højreback i Genoa, ser han sig selv som midtbanespiller i fremtiden. 

Han håber dog på, at den nuværende back-rolle kan give ham muligheden for at udvikle en ny spidskompentence.

- Jeg har altid spillet midtbane, så det er jo nok stadig der, jeg ser mig spille i fremtiden. Men jeg synes også, det er spændende at kunne veksle lidt mellem pladserne og gøre det til en ny spidskompetence, siger han. 

- Det handler også meget om selve udtrykket. At selvom jeg spiller på backen, så kan jeg stadig få mine kvaliteter i spil. Det er det vigtigste for mig, siger han.

Hvilke kvaliteter synes du, at du har som back?

- Det er det her med at være aggressiv og vinde bolde. Det er primært det, der er nogle af mine spidskompetencer. Det var også derfor, jeg synes, det var spændende at skifte til Genoa, siger han.

Er der en back, du selv synes, du minder om? 

- Det har jeg faktisk ikke tænkt over, men det er klart, at man prøver at kigge opad og se på, hvilke spillere der også både spiller central midt og back. Og det er der rigtig mange store og dygtige spillere, der gør, siger han.

Afslutningsvis forklarer Frendrup, at han også er åben for at spille på højrebacken på det danske U21-landshold.

- Det gør jeg gerne, hvis han (Jesper Sørensen, red.) vil have det, siger han.

Danmarks U21-landshold spiller på tirsdag en vigtig EM-kvalifikationskamp imod Belgien. 

Kampen starter klokken 20:00 og spilles på MCH Arena.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

BEL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce