AaB udvider denne sommer sin førsteholdstrup med fem unge spillere fra klubbens ungdomsafdeling, og sportsdirektør Allan Gaarde jubler.
- Det er en absolut sjældenhed, hvis ikke minimum én spiller fra hver årgang formår at avancere til vores Superligatrup, men det er nogle år siden, at vi senest har haft så mange fra samme årgang, der byder sig til.
- Jeg kan i den forbindelse kun rose vores trænere og ledere i AaB talent for deres dygtige arbejde, ligesom samarbejdet med vores flere end 120 partnerklubber er uvurderligt, siger Gaarde til klubbens hjemmeside.
De fem oprykkede er brødrene Oliver og Lukas Klitten, offensivspilleren Søren Tengstedt, angriberen Mikkel Kaufmann og stopperen Anders Bærtelsen.
I forvejen var stopperen Mathias Ross fra samme årgang allerede rykket op i førsteholdstruppen.


AaB
3F Superliga






























