Getafe har sikret sig offensiv forstærkning til den kommende sæson i La Liga. Klubben har været på rov hos oprykkerne fra Valladolid og snuppet deres topscorer.
29-årige Jaime Mata skifter fra Valladolid til Getafe, hvor han har skrevet under på en tre-årig aftale, skriver Getafe på sin hjemmeside.
Mata var brandvarm for Valladolid i sidste sæson og gjorde sit til at klubben sikrede sig oprykning til La Liga. Han scorede 35 mål i den næstbedste spanske række i sidste sæson.
Han står noteret for 76 kampe for Valladolid, hvor det blev til 41 mål og ni assists.


Getafe
Valladolid
La Liga





























