AGF har sikret sig forstærkning til forsvaret, da svenske Niklas Backman er kommet til klubben fra kinesisk fodbold.
Træner Glen Riddersholm glæder sig over tilgangen af Backman, som han har store forventninger til.
- Han er kommunikationsmæssigt meget stærk, og han har stor vindermentalitet. Han kommer fra en klub i Sverige, hvor han er vant til at spille under massivt pres, og hvor der er store forventninger. Han har en stærk karakter, og han er nordeuropæisk og vant til at påtage sig et ansvar, fordi han har været anfører, siger Riddersholm til Jyllands-Posten.
- På den måde manglede vi en profil til forsvaret. Vi er nummer ni i Superligaen med ambitioner om at bygge lag på lag, og at der ikke findes noget quick fix, så Niklas er en perfekt signing. Han er solid, aldrig skadet og kan også være med til at styrke kulturen uden for banen.
27-årige Backman har fået kontrakt til sommeren 2017.



AGF
3F Superliga






























