Wilfried Gnonto har i den grad gjort opmærksom på sig selv i den seneste tid, hvor han stemplede ind på det italienske landshold.
Her formåede han blandt andet at blive den yngste målscorer på landsholdet nogensinde, da han nettede mod Tyskland.
Det er dog en spiller, som ikke har sin daglige gang i Serie A, da Gnonto i stedet tørner ud for FC Zürich i Schweiz, men han har tidligere været forbi Milano og Inter.
Her fik han sin fodboldopdragelse, inden han skiftede til FC Zürich. Der har dog været snak om, at han forlod Inter grundet pengene i Schweiz, men det afviser han nu.
- Mange mennesker har sagt, at jeg forlod Inter for Zürich for pengenes skyld, men det er ikke sandt. Det var det rigtige at gøre for at spille på førsteholdet.
- Zürich tog en chance med mig, og jeg var heldig. Jeg er også glad for at have mine forældre med mig.
- I disse dage har jeg realiseret mange drømme, som jeg havde, da jeg begyndte at spille. Og det skyldes de mange ofre, som mine forældre har ydet. Det, de gjorde for mig, var utroligt, lyder det fra Wilfried Gnonto ifølge Football Italia.
18-årige Wilfried Gnonto har kontrakt med FC Zürich frem til sommeren 2023.


FC Zürich
Inter
Serie A


























