2026-06-03 21:23:00

Go Ahead Eagles-danskere skal have ny cheftræner

Go Ahead Eagles oplyser på sin hjemmeside, at man har stoppet samarbejdet med cheftræner Melvin Boel med øjeblikkelig virkning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jakob Breum, Søren Tengstedt og Aske Adelgaard skal have ny cheftræner. 

Onsdag aften oplyser Go Ahead Eagles således, at man har afsluttet samarbejdet med Melvin Boel med øjeblikkelig virkning. 

- Efter en grundig og åben evaluering af den netop afsluttede sæson er begge parter blevet enige om, at det er bedst at gå hver til sit, lyder det. 

Klubbens administrerende direktør, Jan Willem van Dop, forklarer beslutningen på følgende måde:

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Go Ahead Eagles-danskere skal have ny cheftræner
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi er nået frem til, at både klubben og Melvin står over for en ny fase. Nogle gange kræver en organisations videre udvikling en ny retning, selv om det er et svært valg. 

- Selvom resultaterne har været tilfredsstillende, har det vist sig, at samarbejdet i sidste ende ikke levede fuldt op til de forventninger, begge parter havde inden sæsonen. 

- Det ændrer dog ikke på den respekt og anerkendelse, vi har for Melvin, lyder det.

Go Ahead Eagles endte på 12. pladsen i den netop overståede sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce