




FC Midtjylland forventer at beholde stjerner som Dario Osorio og Franculino.
Det fortalte Claus Steinlein efter FCM's 3-2-sejr over Randers søndag.
Bestyrelsesformanden nævnte også efter sidste spillerunde, at FCM er klar til at skyde Oliver Sørensen afsted, hvis alle parter får et godt tilbud.
Det samme kan blive tilfældet for Aral Simsir, men det er meget usandsynligt, at kantspilleren har spillet sin sidste kamp i FCM-trøjen.
- Der kan altid komme tilbud, som vi ikke kan sige nej til, men med en stærk ejer bag os har vi også sagt nej til tilbud, som vi ikke kunne sige nej til tidligere.
- Vi har rygstød, og vi har egentlig aftaler med spillere og agenter om, at de skal være her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så er der Aral Simsir, som man skal vurdere. Han har været skadet i et stykke tid, men hvis han kommer tilbage og spiller godt i 13 kampe, tror jeg, at vi kan få det rigtige tilbud på ham.
- Det bliver nok lidt senere i transfervinduet, hvis det bliver tilfældet, siger Claus Steinlein efter kampen mod Randers.
Bestyrelsesformanden henviser til, at FCM sandsynligvis skal spille rigtig mange kampe, inden transfervinduet lukker. Antallet af kampe afhænger af, hvor langt ulvene kommer i kvalifikation til en europæisk turnering.
Hvis FCK vinder pokalfinalen, skal FCM spille Europa League-kvalifikation, mens en Silkeborg-triumf vil sende midtjyderne i Conference League-kvalifikationen.
22-årige Simsir står noteret for 14 mål og 19 oplæg i 93 FCM-kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga


























