AGF er i førerpositionen til at vinde det danske mesterskab for første gang i 40 år.
Og for første gang nogensinde i Superligaens historie.
AGF vil blive den femte klub, der har vundet mesterskabet én i Superligaens historie. De fire foregående klubber er FC Nordsjælland, Lyngby, Silkeborg og ikke at forglemme Herfølge.
Troen på guld må vokse i Aarhus, når de kigger nærmere på, hvem rivalerne fra FC Midtjylland skal møde på søndag.
For her er modstanderen FC Nordsjælland på kunstgræsset i Farum.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det er på ingen måder midtjydernes favoritmodstander.
For de tørre facts viser, at FC Midtjylland ikke har vundet i Farum de seneste ni kampe.
I Mike Tullbergs debut som FCM-træner tabte holdet i øvrigt 0-1 mod FC Nordsjælland 14. september sidste år.
De seneste ni opgør i Farum uden FCM-sejr har resulteret i fem sejre til FC Nordsjælland og fire uafgjorte kampe.
Man skal faktisk helt tilbage til 5. juli 2020 for at finde den seneste sejr til FC Midtjylland på udebane i Farum.
Ved den lejlighed vandt de 1-0 på en scoring af Erik Sviatchenko i starten af anden halvleg. Det var midt i corona-krisen, så kampen blev kun overværet af 847 tilskuere.

AGF skal til Brøndby, hvor de har vundet de to af de seneste fire opgør.
AGF vandt 3-2 på Brøndby Stadion 25. maj 2024. Et resultat som betød, at Brøndby ikke vandt mesterskabet. Siden vandt de 1-0 i det indbyrdes opgør i august.
De to seneste opgør i Brøndby har ført til en hjemmesejr på 2-1 og senest spillede de to mandskaber 3-3.
FC Nordsjælland og FC Midtjylland spiller kl. 14.00 søndag, mens Brøndby og AGF mødes kl.18.00.
Det vil mere præcist sige, at AGF reelt kan vinde mesterskabet, hvis FC Midtjylland snubler i Farum.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga







































