2026-05-02 17:36:14

Grønbæk viste vejen i vital HSV-triumf

Albert Grønbæk stod for både mål og oplæg, da HSV lørdag eftermiddag tog en vigtig 2-1-sejr over Frankfurt. Rasmus Nissen Kristensen så desuden rødt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 32. runde

FT

FRA

1 - 2

HAM

48'
10
Can Uzun
Mål
51'
11
Albert Grønbæk
Mål
59'
12
Fabio Vieira
Mål
90'
12
Rasmus Nissen
To gule kort

Albert Grønbæk fik langtfra den ønskede start på tilværelsen i HSV, hvor en drilsk skade satte en kæp i hjulet på danskeren. 

Siden har den tidligere AGF’er imidlertid formået at kæmpe sig tilbage og erobre en plads i startopstillingen for den tyske traditionsklub. 

Det kulminerede lørdag eftermiddag, da HSV på udebane mod Frankfurt skulle forsøge at sikre sig vitale point i jagten på overlevelse i Bundesligaen. 

Efter 51 minutters spil lykkedes Albert Grønbæk således med at sende sin første HSV-scoring i kassen og gøre det til 1-1. 

Et indlæg havnede bagerst i feltet, hvor den 24-årige dansker dæmpede kuglen og sparkede den fladt ind ved bagerste stolpe til stor begejstring fra med medrejsende tilskuere. 

Han var dog ikke færdig med at vise prøver på talentet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Grønbæk viste vejen i vital HSV-triumf
Foto: R4648 Racocha/Picturealliance/Ritzau Scanpix

Blot otte minutter senere stod Grønbæk nemlig for et flot oplæg, da Fabio Vieira sendte bolden ind i netmaskerne og bragte HSV foran med 2-1.

Herefter blev det ikke til flere scoringer i opgøret, som dog alligevel bød på en smule drama til allersidst, da Rasmus Nissen Kristensen kom for sent i en duel og bremsede et lovende angreb.

Frankfurt-danskeren blev derfor præsenteret for sin anden advarsel og måtte jogge ned i omklædningsrummet med et rødt kort i bagagen.

Det endte 2-1 til HSV, som dermed sikrede sig vitale point.

Med to resterende spillerunder skal klubben fra Hamborg således blot have ét enkelt point for matematisk at sikre sig overlevelse i Bundesligaen. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 32. runde

FT

FRA

1 - 2

HAM

48'
10
Can Uzun
Mål
51'
11
Albert Grønbæk
Mål
59'
12
Fabio Vieira
Mål
90'
12
Rasmus Nissen
To gule kort
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce