
En kamp, hvor Palace var storfavoritter, men det gik bestemt ikke efter planen.
Palace tabte med 0-1 i Conference League-opgøret efter en kæmpe fejl af Jaydee Canvot, som i opspillet endte med at servere bolden for AEK Larnacas offensiv, som løb ned og scorede.
Canvot blev derfor skurken for Crystal Palace, men nu bliver han forsvaret af anfører Marc Guehi.
- Jeg kan ikke rigtig bebrejde ham [Jaydee Canvot]. Jeg synes, han spillede godt i dag, jeg synes, han gjorde det godt. Det er ikke hans skyld, det er os allesammen. Vi vil alle tage den byrde og komme videre.
Crystal Palace havde generelt problemer med gæsterne fra Cypern.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De scorede, vi gjorde ikke, så enkelt er det. Hvert hold kommer med en forskellig type gameplan. I dag var det et hold, der trak sig tilbage. De gjorde det godt, de frustrerede os.
- Selvom de gjorde det, kunne vi stadig have scoret. Det er en mulighed for os at lære og komme videre, siger Marc Guehi ifølge BBC Sport.
Crystal Palace er nu på 16. pladsen i Conference League med tre point efter to kampe.
I næste runde gælder det AZ Alkmaar hjemme på Selhurst Park.

Crystal Palace
Conference League




































