Futsal-landsholdets Christoffer Haagh vogtede buret, da et landshold bestående af amatører for en lille uge siden tabte 3-0 til Slovakiet i en testkamp.
Landsholdsanfører Simon Kjær har siden afvist at takke vikarerne for, at de stillede op i Slovakiet, og det møder forståelse fra Christoffer Haagh.
- Det har jeg det egentlig fint nok med. De føler, at vi har taget DBU's parti. Så jeg har ikke forventet, at han eller de andre landsholdsspillere ville gå ud og sige tak til os. Det kan jeg sagtens forstå, siger Haagh til BT og tilføjer:
- Jeg gik ind i det her, fordi jeg ville sikre, at der ikke skete noget med min store passion, futsal. Jeg ville beskytte mine interesser, ligesom Simon Kjær vil beskytte sine interesser.
Haagh var én af syv futsal-landsholdsspillere i truppen til kampen mod Slovakiet.


Venskabskampe
Danmark





















