Endnu en gang trak Erling Haaland alle overskrifterne, da han stod for begge mål i Manchester City’s 2-0-sejr over Porto.
Derfor var det også en glad nordmand, der blev spurgt ind til kampens forløb. Her blev han overrasket over det niveau og den intensitet, som Porto lagde for dagen.
- Det var en svær kamp, mand mod mand. De er et tophold, og helt ærligt er de imponerende. De spiller fantastisk fodbold, så stor ros til dem, men med alt det pres, der var på os, var vi nødt til at levere på den største scene. Og det var det, vi gjorde i dag, fortæller Haaland til BBC.
I samme interview havde Haaland også store ord om nyankomne Ayyoub Bouaddi.
- I de seneste par uger til træning har jeg sagt til formanden, at han har været fantastisk, så jeg tror, vi har en juvel her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Haaland lagde heller ikke skjul på begejstringen over hans egen præstation. Her mente han også, at det skulle have været blevet til flere mål.
- Det var en smule ubehageligt, da de gik højt op i presset, men vi skabte en masse chancer.
- Jeg kunne nemt have scoret mange flere mål, men i anden halvleg scorede vi, og de pressede os godt igennem 25 minutter. Igen lykkedes det os dog at holde stand og derefter lukke kampen, udtrykker nordmanden.
Erling Haaland står efter kampen nu noteret for imponerende 59 mål i 59 kampe i Champions League-regi.
Manchester Citys næste opgave i Champions League byder på CL-mestrene fra PSG, som man byder velkommen på Etihad Stadium.

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
Manchester City
FC Porto
Champions League
























