Europa League -Hajduk nedlagde Brøndby på fire minutter
2017-08-03 22:21:43
Foto: Getty Images

Hajduk nedlagde Brøndby på fire minutter

Brøndby tabte 2-0 på udebane mod Hajduk Split i Europa League-kvalifikationen og er dermed ude af europæisk fodbold for denne gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

HAS

2 - 0

BIF

59'
10
Ante Erceg
Mål
63'
20
Ante Erceg
Mål

Brøndby skulle torsdag et smut til Kroatien, hvor Hajduk Split ventede i returkampen i Europa League-kvalifikationen efter første opgør var endt 0-0.

Brøndby var uden formstærke Jan Kliment på grund af karantæne samt skadede Teemu Pukki, og angrebet bestod derfor af Kamil Wilczek og Besar Halimi.

De blå-gule startede glimrende ud og lagde et fint pres på kroaterne, dog uden det blev til de helt åbne målchancer.

Herefter overtog Hajduk Split og tvang Frederik Rønnow ud i flere fremragende redninger. Første halvlegs største mulighed tilfaldt også hjemmeholdet kort før pausen, da Zvonimir Kozulj sparkede snert forbi stolpen.

0-0 var derfor stillingen ved pausen efter en halvleg, hvor ingen af holdene for alvor satsede offensivt.

Samme kampbillede fortsatte i anden halvleg. Brøndby manglede den sidste skarphed i feltet for, at det for alvor blev farligt, og i stedet bragte hjemmeholdet sig foran.

Med en time spillet kom Ante Erceg først på et fladt indlæg og sparkede bolden ind til 1-0. Bare fire minutter senere øgede selvsamme Erceg til 2-0, og igen var det via et indlæg.

Alexander Zorniger reagerede prompte med en dobbeltindskiftning, hvor Zsolt Kalmar og debutanten Simon Tibbling blev sendt i aktion.

Brøndby forsøgte at presse på mod slutningen for en reducering, men de blå-gule havde svært ved at få slutprodukt på de ellers udmærkede offensive kombinationer uden for feltet.

Kevin Mensah forsøgte med et par indlæg, Benedikt Röcker havde et hovedstød, ligesom Svenn Crone trykkede udmærket af fra kanten af feltet, men tættere på kom Brøndby ikke.

Hajduk Split vandt kampen 2-0 og slukkede dermed Brøndbys europæiske drøm.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

HAS

2 - 0

BIF

59'
10
Ante Erceg
Mål
63'
20
Ante Erceg
Mål
Annonce

127 kommentarer

Se kommentarer
Annonce