HamKam slår deres transferrekord med salget af den senegalesiske angriber Mame Alassane Niang.
Den høje angriber på 1,97 meter skifter til FC Porto efter kun et halvt år på toppen i HamKam.
FC Porto køber den 20-årige angriber i HamKam for lige under 12 millioner kroner og slår dermed HamKams salgsrekord.
Oveni det kan HamKam sikre sig yderligere lige under 5,5 millioner kroner, hvis klausulerne i købsaftalen bliver opfyldt. Til et eventuelt fremtidigt salg af den målfarlige angriber får HamKam 15 procent af handlen.
For HamKam er salget til en af de store historiske klubber i Europa noget de er meget stolte af:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er utroligt stolte i dag. Først og fremmest på Mames vegne. Han har været et frisk pust, som nu rejser ned over kontinentet – til en af Europas mest anerkendte klubber, siger sportschefen for HamKam, Jørgen Bjørn.
Mame Alassane Naing kom til HamKam tilbage i marts i år på lån fra Lyn 1896 FK i den næstbedste norske række. Her har han scoret seks mål på kun elleve kampe for HamKam.
Af den grund benyttede HamKam sig denne sommer af den frikøbsklausul der var i lejeaftalen. Allerede nu sikre de sig altså en økonomisk gevinst og ser handlen som en milepæl for klubben:
- Det er en stor milepæl for HamKam, men ikke et mål i sig selv. Det forpligter os til at fortsætte udviklingen af klubben – med ærefrygt, ambition og respekt for historien, siger Jørgen Bjørn.
Mame Alassane Niang skal først bevise sig på Portos andethold før han kan få lov til at spille med Victor Froholdt og resten af førsteholdet i FC Porto.
Welcome to FC Porto, Mame Niang! 💙⚽ Ponta de lança 🇸🇳 Senegal ▶️ 20 anos pic.twitter.com/LFx0nd6Ye5
— FC Porto (@FCPorto) July 21, 2026

FC Porto
HamKam
Primeira Liga




































