



Mjällby kunne allerede for en uge siden lade sig kåre som svensk mester, og mandag aften blev der også fundet en sølvvinder i den bedste svenske række.
Hammarby vandt således med 3-1 over Malmö FF og kan nu ikke længere hentes af GAIS på tredjepladsen.
Nahir Besara og Paulos Abraham stod for de første to scoringer, mens Jens Stryger Larsen kort før pausen indtog en uheldig hovedrolle.
Danskeren sendte således bolden ind bag sin egen keeper og sørgede for en stensikker pauseføring til Hammarby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter en times spil formåede Martin Olsson at pynte på resultatet, men sejren var aldrig for alvor i fare.
Hammarby snuppede dermed sølvmedaljerne, mens det ser anderledes svært ud for Malmö FF, der risikerer at glippe de europæiske pladser.

Malmö FF
Hammarby
Allsvenskan




































