2. Bundesliga -Hannover-spiller testet positiv for coronavirus
2020-03-11 13:26:17
Foto: Getty Images

Hannover-spiller testet positiv for coronavirus

Den 23-årige Hannover 96-spiller Timo Hübers er testet positiv for coronavirus og er nu i hjemmekarantæne. Hans holdkammerater testes alle for en sikkerheds skyld.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Forsvarsspilleren Timo Hübers, der spiller for Hannover 96 i den tyske 2. Bundesliga, er blevet testet positiv for coronavirus.

Hübers er sandsynligvis blevet smittet til et arrangement lørdag aften og har ikke siden haft kontakt til sine holdkammerater. Alligevel testes hele Hannover-truppen samt staben.

Sportsdirektør Gerhard Zuber siger om sagen til klubbens hjemmeside:

- Timo har håndteret det eksemplarisk. Han har ingen symptomer, men da han fandt ud af, at en person, han havde været sammen med, var blevet testet positiv, kontaktede han lægen og gik i midlertidig karantæne hjemme, fortæller han.

Timo Hübers er dermed ikke med, når Hannover 96 møder Dynamo Dresden søndag. Resten af klubben forbereder sig til kampen, som de plejer, men holder træningerne lukkede.



 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce