2021-07-04 13:50:04

Hareide: England er det bedste for Danmark

Åge Hareide er begejstret over Danmarks avancement og tror på finalen. Akkurat nu mener jeg, at England er det bedste, som danskerne kunne håbe på, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Hjulmand har tidligere sagt, at Danmark ved det igangværende EM har to landstrænere i ryggen, og det ser ud til at holde stik.

Åge Hareide, som ellers oprindeligt skulle have stået i spidsen for Danmark ved EM, inden slutrunden blev udsat et år, er i hvert fald lykkelig over 2-1-sejren mod Tjekkiet i lørdagens kvartfinale.

Han tror desuden, at Danmark også kan nedlægge England og gå hele vejen til finalen.

- Det er helt fantastisk. Det er nogle utroligt fine gutter og et godt fodboldhold. Dette har de fortjent, og jeg er ekstremt glad på deres vegne.

- En semifinale var noget, vi snakkede om, allerede da vi fik gruppeopsætningen, og jeg fortsat var der. Akkurat nu mener jeg, at England er det bedste, som danskerne kunne håbe på. 

- England vil mærke presset, og det skal danskerne udnytte. Jeg tror, der kan komme en finale ud af det, siger Åge Hareide til VG.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Hareide: England er det bedste for Danmark
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Nordmanden er særdeles imponeret af den måde, som Danmark har håndteret Christian Eriksens kollaps på.

- Det er noget specielt med denne gruppe. Det er svært imponerende, at de har klaret sig så langt uden Christian Eriksen. Både med tanke på det, der skete, men også det faktum, at han er Danmarks decideret bedste spiller.

- Men de har på imponerende vis klaret at kompensere for det. Holdet er så stærkt på alle positioner, siger Hareide, der selv har været i løbende kontakt med landsholdet.

- Jeg har skrevet med flere af dem efter kampene og lykønsket dem. Nu observerer jeg bare som en almindelig mand på ydersiden, men jeg er utrolig glad for, at de lykkes.

I den anden semifinale mødes Spanien og Italien tirsdag aften, mens Danmark og England dyster onsdag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce