HB Køge skal onsdag forsøge at få bugt med FC Helsingør, og på papiret er det sådan set en overkommelig opgør.
Nordsjællænderne ligger nemlig og roder rundt allernederst i tabellen i 1. division.
Det er dog et aspekt, som ikke nødvendigvis behøver at give HB Køge en fordel, mener Christian Overby, som passer HB Køges venstre back.
- Det er specielt, for de vil kæmpe med næb og kløer. De vil give 150-200 procent i alle dueller, og det skal vi matche, siger Overby til klubbens Facebook-side.
HB Køge har svinget meget i sæsonen, men ifølge Overby har de fodboldmæssige takter været fine.
- Vi har spillet godt, og det skal vi blive ved med at bygge videre på. Vi skal bygge videre på spillestilen og den ærgerrighed, vi har som hold og individualister.
- Vi skal spille friskt til og stage styringen, og så skal vi straffe dem, når vi har muligheden, siger Christian Overby.
HB Køge er lige nu på syvendepladsen i 1. division.



HB Køge
FC Helsingør
Betinia Liga

































