2025-08-10 23:27:00

Henrik Pedersen efter debut: Har været nogle hårde uger

Søndag tog Sheffield Wednesday med danske Henrik Pedersen i spidsen hul på sæsonen i Championship. Den danske træner fortæller, at det har været nogle hårde uger, men han er stolt af sit holds præstation trods 2-1-nederlaget til Leicester.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 1. runde

FT

LEI

2 - 1

SHW

26'
01
Nathaniel Chalobah
Mål
54'
11
Jannik Vestergaard
Mål
76'
11
Barry Bannan
To gule kort
87'
21
Wout Faes
Mål

Sheffield Wednesday har haft en turbulent sommer. 

Den engelske traditionsklub ansatte tidligere på sommeren danske Henrik Pedersen som cheftræner. 

Henrik Pedersens tropper aflyste klubbens sidste træningskamp før sæsonstarten, og Sky Sports kunne tidligere fortælle, at flere af spillerne ikke havde fået udbetalt løn for juli til tiden. 

Søndag tog Sheffield Wednesday hul på sæsonen i Championship, da de tabte med 2-1 til Premier League-nedrykkerne fra Leicester. 

Den danske træner var stolt af sit mandskabs præstation efter kampen og fortæller, at det har været nogle hårde uger for klubben.

- Jeg står med en meget stolt følelse over drengenes præstation. Det har været nogle hårde uger, fortæller Henrik Pedersen ifølge North Wales Chronicle.

- Når man har en lille trup og spiller mange træningskampe mod sine U21-spillere og så kommer til Leicester – ét af de bedste hold i ligaen – så er det en stor udfordring. Måden, som drengene kæmpede på, er jeg virkelig stolt af, og vi har brug for de her kampe nu for at få intensiteten, så vi kan tage det næste skridt.

- Jeg synes, vores fans er en stor inspiration for spillerne, og i en udekamp som i dag mod et rigtig godt hold, hvor man har mange svære perioder i en kamp, hjælper det, at fansene presser på.

På onsdag får Sheffield Wednesday mulighed for at revanchere søndagens nederlag, når de gæster Bolton i Carabao Cuppen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 1. runde

FT

LEI

2 - 1

SHW

26'
01
Nathaniel Chalobah
Mål
54'
11
Jannik Vestergaard
Mål
76'
11
Barry Bannan
To gule kort
87'
21
Wout Faes
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce