Herfølge-spiller stopper til sommer
2004-12-09 12:03:25
Foto:

Herfølge-spiller stopper til sommer

Jeppe Vestergaard bruger sit sidste halve år i Herfølge på genoptræning, og så stopper kantspilleren karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 28-årige Jeppe Vestergaard blev for tre uger siden opereret for sin tredje korsbåndsskade i venstre knæ. Nu venter der en lang genoptræningsperiode for Herfølge-spilleren, der ikke venter at fortsætte karrieren, når korsbåndet igen er helet:

- Det ser jo noget sort ud. Jeg regner med, at jeg stopper med fodbolden, når min kontrakt løber ud til sommer. Det er jo ligesom tredje gang, jeg er blevet opereret i samme knæ, og jeg er efterhånden også nået op i den alder, hvor jeg skal til at tænke på, at kroppen skal kunne bruges efter fodbolden, siger Jeppe Vestergaard til Dagbladet Køge.

Med undtagelse af en afstikker til Silkeborg og Malmö FF har Jeppe Vestergaard spillet i Herfølge siden barndommen. Forsvarsspilleren har en guldmedalje hængende for det danske mesterskab fra 2000, som gik til Herfølge.

Annonce
Annonce
Annonce