Randers FC og Sparekassen Kronjylland indgår historisk aftale.
Sådan lyder det torsdag morgen fra Superliga-klubben Randers, der med stolthed viser et nyt, stort sponsorat frem i en pressemeddelelse.
En historisk aftale, som Bold har spurgt fodbolddirektør i klubben, Søren Pedersen, nærmere ind til, mens han også fortæller om muligheden for en bettingsponsor.
- Det betyder rigtig meget. Det er et langt og godt samarbejde, som vi forlænger. Det (aftalen, red.) bliver forhøjet væsentligt, så der er også noget økonomi, samtidig med at det er et klap på skulderen.
Hvad skal pengene konkret bruges til?
- Det er klart, at det er en del af en strategi for at løfte os. Ikke kun på det sportslige budget, men også faciliteter og klubben, så det er et godt skridt på vejen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en strategi, som koster rigtig mange penge. Det er svært at øremærke et sponsorat til noget specifikt, men det skal bruges som et skridt på vejen.
Kan du komme nærmere ind på nogle konkrete tal?
- Nej, det kan jeg ikke.
Der har i flere år været en stigende tendens for bettingsponsorater i de danske fodboldrækker.
Også i Randers har de blandt andet Oddset som såkaldt 'diamantsponsor'.
Har der været mulighed for en bettingsponsor?
- Ja, det tror jeg klart. Men vi har valgt at gå en anden vej. Vi har en god partner, som vi prioriterede.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
- Vi har ikke udfordret økonomien og sammenlignet den med muligheder fra en bettingsponsor. Vores ønske har været Sparekassen Kronjylland, og vi har slet ikke forsøgt at gå andre veje.
- Det har været vores partner siden 2006, og vi kender dem rigtig godt, og de har de samme værdier som klubben, afslutter Søren Pedersen.
Eksempelvis har FC København Unibet stående som trøjesponsor, mens Brøndby har Betano.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



































