

Hobro måtte for første gang dette forår undvære sejrens usammenlignelige sødme, da de fredag spillede udekamp mod Fremad Amager i NordicBet Ligaen.
Dog sikrede den 18-årige Frederik Dietz Mariagerfjord-klubben et vigtigt point, da han i den dybeste af overtider udlignede til kampens resultat 1-1.
Dermed tager Martin Thomsens tropper hul på nedrykningsspillet med fire point ned til netop Fremad Amager under nedrykningsstregen, og det er en heftig forbedring fra efterårets udgangspunkt, hvor klubben lå sidst i ligaen.
Og det er noget, der vækker begejstring hos cheftræneren, der fornemmer en vigtig mentalitetsændring i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et rigtig fint udgangspunkt. Det har været fire fantastiske kampe, og de har også givet os en helt anden tro på tingene. Selv om vi kom bagud i dag, stod vi jo med en fornemmelsen af, at vi nok skulle få scoret, fortæller Martin Thomsen i et interview til Nordjyske.
I interviewet beretter Thomsen yderligere, Mads Hvilsom nærmer sig et længe ventet comeback, mens også Jesper Bøge er begyndt at træne med igen.
Der er umiddelbart længere udsigter til, at Justin Shaibu og Oliver Thychosen er tilbage efter skader.
Der venter nu Hobro-holdet en 14 dages landsholdspause.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga

































