Sydbank Pokalen -Hobro-helt: Har min egen straffesparksteknik
2015-09-03 08:20:47
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Hobro-helt: Har min egen straffesparksteknik

Hobros Alexander Nybo jubler over sin flotte debut i gårsdagens pokalsejr over Vejle, hvor han blandt andet plukkede et straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

VB

2 - 4

HOB

Alexander Nybo blev hentet til Hobro fra Randers FC denne sommer, og den unge målmand debuterede i går, da Hobro sendte Vejle ud af DBU Pokalen efter 0-0 og straffesparkskonkurrence.

Nybo bød ind med flere gode indgreb undervejs i kampen og snuppede også Simon Nagels straffespark i straffesparkskonkurrencen, og han var efterfølgende begejstret over sin flotte debut.

- Jeg har længtes efter at få en succesoplevelse som den her. Det var derfor, at jeg skiftede til Hobro, og jeg er taknemmelig over at få chancen, siger han til Nordjyske og forklarer om sine evner på straffespark.

- Jeg har min egen teknik, og det startede egentlig for mange år siden i en U-landskamp. Så jeg har en fremgangsmåde, som plejer at virke. Da han (Simon Nagel, red.) lagde bolden til rette, følte jeg mig rimelig sikker på, hvor han ville sparke. Jeg har jo heller ikke tabt en straffesparkskonkurrence endnu.

20-årige Nybo giver udtryk for, han håber på, at Hobro trækker Randers FC i næste runde.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

VB

2 - 4

HOB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce