








Lørdag aften fik Bodø/Glimt besøg af Vålerenga i Eliteserien.
Hjemmeholdet havde danske Kasper Høgh i startopstilligen, mens Carl Lange og Kevin Tshiembe var med fra start hos Vålerenga.
Bodø/Glimt var foran 2-1 efter kampens første 45 minutter.
Seks minutter inde i anden halvleg havde begge hold scoret et mål hver yderligere, og stillingen var derfor 3-2 til Bodø/Glimt.
Efter 61 minutter kom Kasper Høgh på tavlen.
Carl Lange lagde en aflevering på tværs, som Ulrik Saltnes opsnappede og sendte Kasper Høgh i dybden, der efter en berøring sendte bolden ind i Vålerenga-målet til stillingen 4-2.
I kampens 74. Minut gjorde Odin Bjortuft det til 5-2, inden Sondre Fet fire minutter senere udbyggede føringen til 6-2
Da der var spillet 78 minutter, kom Mathias Jørgensen ind til sin Bodø-debut, da han erstattede Jens Petter Hauge.
Kampens sidste mål faldt efter 87 minutter spil, da Patrick Berg bragede et frispark på kanten af feltet ind til slutresultatet 7-2.
Sejren betyder, at Bodø/Glimt nu er nummer to i Eliteserien.


Vålerenga
Bodø/Glimt
Norge Eliteserien






































