Holbæk er i gang med den helt store vinteroprydning. Træner Stefan Håkansson er blevet fyret, mens turen nu er kommet til et kig på truppen, hvor et par af de bærende kræfter har fået forlænget.
Det drejer sig om topscorer Jonas Bengtsson og målmanden Christian Mortensen, der begge bliver i klubbens sæsonen ud.
- Christian Mortensen og Jonas Bengtsson bliver vigtige spillere i forårets kampe i kvalifikationsspillet om at undgå nedrykning, men de skal også på anden vis bidrage til den fortsatte talentudvikling i klubben, siger sportschef Steen Vester til klubbens hjemmeside.
- Christian skal træne vores U17 og U19- elitemålmænd. Og Jonas vil hjælpe til på et af vores ungdomshold.
Holbæk måtte tidligere på efteråret vinke farvel til stopperen Frederik Tingager, der er blevet hentet til OB.



Holbæk
CampoBet 2. division



























