3F Superliga -Hollænder afløser Pohl i AaB
2018-08-28 07:57:43
Foto: Getty Images

Hollænder afløser Pohl i AaB

AaB har afløseren for Jannik Pohl på plads. Ifølge bold.dks oplysninger bliver det den 28-årige hollænder Tom van Weert.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I aftes kunne AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, berette, at nordjyderne er ved at sende angriberen Jannik Pohl udenlands. Han fortalte samtidig, at man var tæt på en udlænding som afløser for U21-landsholdsspilleren.

Sidenhen afslørede Ekstra Bladet, at det er hollandske Groningen, der fremover får glæde af Pohl, men til gengæld må hollænderne slippe en af deres nuværende angribere.

bold.dk erfarer, at AaB som erstatning for Pohl har udset sig den 28-årige hollænder Tom van Weert, der siden sommeren 2016 har scoret 17 Æresdivisionsmål for netop Groningen.

Ifølge bold.dks oplysninger er skiftet så godt som på plads for van Weert, der har en fortid i både Excelsior og Den Bosch. I Excelsior blev det til 24 mål i Æresdivisionen i 64 kampe, mens han i Den Bosch noterede 41 mål i 97 kampe i den næstbedste hollandske række.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce