





Christian Eriksen var lørdag aften tilbage i aktion for landsholdet for første gang i 287 dage, og det var han med manér.
Efter mindre end to minutter på banen hakkede Eriksen bolden i kassen til 2-3 for Danmark, og senere i anden halvleg bankede den 30-årige kreatør bolden på stolpen med et godt hug.
At Eriksen er en populær herre i Amsterdam, hvor han fra 2009 til 2013 udviklede sig til en stor profil for Ajax, var ikke til at tage fejl af lørdag aften.
Både da Eriksen blev skiftet ind lige efter pausen, og da han scorede, jublede de hollandske fans på Johan Cruyff Arena, og Christian Eriksens flotte comeback glæder også en anden tidligere Ajax-spiller i form af Matthijs de Ligt.
- Selvfølgelig er det fantastisk, den måde han kom tilbage til den klub, hvor han er vokset op og kom på førsteholdet. Det er selvfølgelig vidunderligt.
- For os var det ikke så fedt, at han scorede det mål, men jeg tror, det var en perfekt kamp for fansene; Holland vandt, Danmark scorede også to, og det ene var Eriksen. For ham var det fantastisk, men også for fansene, siger De Ligt.
Den nuværende Juventus-stopper letter på hatten for Eriksens præstation.
-Det var, som om han aldrig har været væk. Han var fantastisk bolden og havde fremragende skud, hvor han også ramte stolpen.
- Han er en vidunderlig spiller, og det viste han allerede for nogle år siden. Jeg er virkelig glad for, at han er tilbage på banen, siger Matthijs de Ligt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Venskabskampe
Holland
Danmark







































