HSV vil af med græske Kyriakos Papadopoulos, der har vist sig at være lidt af en hovedpine i den tyske klub.
Siden oktober har forsvarsspilleren været degraderet til andetholdet, og et klubskifte venter i januar, håber HSV.
- Jeg kan bekræfte, at Papa har bedt os om at tale med andre klubber, siger sportsdirektør Jonas Boldt til Kicker.
27-årige Kyriakos Papadopoulos blev sendt på andetholdet i oktober, da han var utilfreds med manglen på spilletid og ønskede at komme væk, men det var ikke første gang, han blev degraderet.
I foråret 2018 blev han sendt på andetholdet, da han kritiserede sine trænere og holdkammerater efter et nederlag til Hertha Berlin.
Kyriakos Papadopoulos har spillet to kampe i 2. Bundesliga i denne sæson, og han har i alt spillet 51 kampe for HSV.



Hamburger SV
Tyskland 2. Bundesliga































