Allerede torsdag afslørede Huddersfield-manager David Wagner, at klubben var tæt på at hverve den 24-årige midtbanespiller Alex Pritchard fra Norwich - og nu er handlen kommet på plads.
Alex Pritchard har således underskrevet en aftale, der gælder frem til sommeren 2021.
- Han er lige nøjagtigt den type spiller, som vi gerne vil arbejde med i denne klub. Alex er en ung britiskspiller, som kommer hertil efter at have været en af de bedste i Championship, og nu har han et ønske om at bevise sig selv i Premier League, siger Wagner til klubbens hjemmeside.
Alex Pritchard har en fortid i Tottenham, men har tilbragt de fleste af sine seniorår i andre klubber på lejeaftaler.
Han har været i Norwich på en fast aftale siden sommeren 2016.


Norwich
Huddersfield
Premier League
Championship































